Hvad koster indbrudssikring af vinduer og døre?
Mulighederne for indbrudssikring er altså mange – men hvor meget skal det koste? På grund af de mange forskellige tilvalg vi tilbyder hos Vinduespladsen, kan du i realiteten selv bestemme. Af den grund står vi altid klar til at vejlede dig, så du får netop de tilvalg, der er mest betydningsfulde for dit hjem.
Indbrudssikring behøver ikke koste det hvide ud af øjnene, og ofte kan de simple og billige tilvalg være lige så sikrende som de dyre. Det vigtigste er at sørge for, at der er en overensstemmelse i indbrudssikringen på tværs af husets åbninger. Det hjælper for eksempel ikke noget at sikre sin facadedør efter alle kunstens regler og ofre flere tusinde kroner i processen, hvis der sidder et halvgammelt vindue ved siden af, som er lige til at lukke op.
Hvor meget sikring behøver du?
Hos Vinduespladsen er vores anbefaling altid, at du tager en samtale med en af vores kompetente medarbejdere for at finde frem til, hvor meget sikring du har behov for at tilføje til dine vinduer og døre. På denne måde finder vi sammen ud af, hvad der passer til præcis dig og din situation, så du undgår at betale for en dyr indbrudssikring, der måske er unødvendig for din bolig.
Der findes dog nogle omstændigheder, hvor det især kan være relevant at overveje at tilkøbe udvidet indbrudssikring. Bor du for eksempel i et afsidesliggende hus uden naboer, i et støjfyldt område eller i høj og tæt beplantning, som kan skjule tyvens arbejde, vil vi altid anbefale dig at kontakte os med henblik på at udvide sikringen på dine vinduer og døre. De fleste tyve vælger nemlig at bryde ind i huse, hvor de kan få lov at arbejde uforstyrret med lav sandsynlighed for at blive set og hørt.
Gode råd til at undgå indbrud
Udover at tilkøbe den rette mængde indbrudssikring til dine vinduer og døre er der også en lang række ting, du supplerende kan gøre for at forebygge og undgå indbrud. Her får du vores bedste tips til at undgå indbrud:
1. Sørg for at dine vinduer og døre er tilstrækkeligt sikret
Slidte vinduer og døre er nemme at bryde op. Sørg derfor for at alle dine vinduer og døre er i god stand, og overvej om de kunne have behov for ekstra sikring. Husk også altid at tjekke om du har låst alle døre og haspet alle vinduer, inden du forlader hjemmet.
2. Investér i en alarm
Hvis der er noget, der skræmmer tyve væk, så er det en hylende alarm. Vær dog opmærksom på, at erfarne tyve sagtens kan få et indbrud overstået på de 5-15 minutter, det kan tage for vagtselskabet eller politiet at nå frem.
3. Få det til at se ud som, at der altid er nogen hjemme
Langt de fleste indbrudstyve bryder kun ind, hvis de er sikre på, at der ikke er nogen hjemme. Et godt råd er derfor at få det til at se ud som, at der altid er nogen hjemme. En nem måde at gøre dette på er ved at lade noget lys være tændt rundt omkring i huset. Har du en radio, så kan det også være en idé at lade den være tændt. På denne måde giver du et tyven et indtryk af, at der er nogen hjemme.
4. Gør brug af nabohjælp
En tyv er altid bange for at blive opdaget. Hvis du får dine naboer til at holde øje med og passe på dit hus, kan det gøre tyven utryg og usikker på situationen. Naboer kan også give en hjælpende hånd med at give tyven et indtryk af, at der er nogen hjemme. De kan for eksempel bruge din skraldespand, parkere deres bil i din indkørsel eller tømme din postkasse.
5. Sørg for øget udsyn til boligen
I forlængelse af ovenstående punkt om nabohjælp, kan det være en stor fordel, at naboerne rent faktisk kan se, hvad der foregår i og omkring huset. Derfor kan det være en god idé at sørge for at klippe en eventuel hæk (eller andet der kan skærme for tyvens arbejde) ned, hvis I forlader hjemmet i en periode. På denne måde har naboerne lettere ved at holde øje med ubudne gæster.
6. Gør dit hjem til et mindre attraktivt mål
Hvis du eller din familie tager hjemmefra i en længere periode, måske på ferie, så sørg for at have gemt interessante og værdifulde genstande væk. Det kan i tillæg til dette også give mening at have eventuelle gardiner trukket fra, så tyven kan se, at der ikke umiddelbart er noget at stjæle.
7. Opsæt bevægelsesaktiveret belysning
Tyve har det bedst i mørke, da de her kan få lov at arbejde diskret og uset. Tændes der pludselig et lys, når de bevæger sig i nærheden af døre og vinduer, kan det være med til at skræmme dem væk.