Vinduespartier

Vinduespartier og sidepartier i specialmål

Alle typer af vinduespartier udføres

Hos Vinduespladsen udfører vi vinduespartier efter dine ønsker. Vi designer både store og små vinduespartier, og vi hjælper dig med at kombinere de elementer, der skal indgå i dit vinduesparti. Så har du brug for et vinduesparti til terrassen, udestuen eller gavlen? Skal det være med dør i ét eller flere fag? Skal vinduerne være i fastkarm eller oplukkelige? Vi klarer det hele for dig!

Gratis opmåling

Hos Vinduespladsen kan du bestille en gratis opmåling til dine nye vinduer. Så vil en af vores vindueskonsulenter komme ud til din bolig til en uforpligtende snak og opmåling. Vi tilbyder også telefonisk vejledning, hvis du foretrækker det. Her vil en af vores konsulenter vejlede dig om vores vinduer og og besvare eventuelle spørgsmål over telefonen.

Vinduer der lader lyset trænge helt ind i dit hjem

Vinduespartier kommer i mange størrelser og former. Ligegyldigt hvilken type af vinduesparti, du leder efter, er der en række ting, der er gode at vide. Følg vores link her på siden og få svar på dine spørgsmål.

Hvad er et vinduesparti?

Et vinduesparti består af mindst 2 og ofte flere forskelligartede vindueselementer. Der kan både indgå oplukkelige vinduer og fastkarmsvinduer i et vinduesparti. Der kan være indbyggede sidepartier i et vinduesparti eller døre som terrassedør, eller det kan være en dør i et vinduesparti i en udestue.  Elementerne kan både være høje og smalle og alt derimellem. Et vinduesparti er kort sagt ikke et enkelt vindue eller element. Det er et samspil af elementer, der er specialtilpasset til en given bolig eller ejendom.

Hvor kan man bruge vinduespartier?

Et vinduesparti kommer i mange former og størrelser og kan placeres i stort set alle boliger og ejendomme. Her er nogle af de mest oplagte steder at montere et vinduesparti: 

  • På steder hvor man gerne vil have mere lys ind i hjemmet
  • I stuer og køkken-alrum
  • Hvis man gerne vil have en udsigt i bredformat
  • Når et vinduesparti bygges sammen med en terrassedør
  • Vinduespartier kan placeres i gavlen af et hus
  • Vinduespartier bruges ofte i udestuer, hvis inde- og udearealet skal smelte sammen

Hvilke materialer laves vinduespartier i?

Vores vinduespartier kan udføres i træ, træ/alu og plast/PVC. Se nedenfor, hvad du skal være særligt opmærksom på ved hvert materiale.

Vinduespartier i træ

Et vinduesparti i træ er valget med muligheder i. Du kan male et vindue i træ, lige når du ønsker det. Det er ikke tilfældet med vinduespartier i træ/alu og plast. Som det eneste af de tre materialer har du derfor rige muligheder for at ændre på udseendet af et vinduesparti i træ. Et vinduesparti i træ kræver dog mere vedligeholdelse for at undgå råd, og at træet nedbrydes.

Se mere om træ/alu vinduer her

Vinduespartier i træ/alu og plast/PVC

Et vinduesparti i træ/alu eller plast/PVC er som udgangspunkt en nemmere løsning end træ, da vinduer i disse materialer ikke behøver at blive malet med jævne mellemrum. Den farve, du vælger ved bestillingen, er nemlig permanent og vejrbestandig. Vinduespartier i træ eller træ/alu skal blot lejlighedsvis vaskes ned.

Se mere om PVC vinduer her

Superlavenergiglas til dine vinduespartier

Vinduespladsens vinduespartier udføres som standard med superlavenergi termoruder. Hvis du har en sydvendt stue eller en udestue med stort solindtag, kan vi også tilbyde solreducerende glas. Hvis du ønsker en dør i vinduespartiet, kan vi designe vinduespartiet, så det matcher med  døren. Efter ønske kan der vælges mellem forskelligt tilbehør til vinduespartiet såsom luftventiler, lydglas, råglas og meget mere.

Hvilke typer af vinduespartier findes der?

Inden du beslutter dig for typen af vinduesparti, skal du vide, hvilken funktion vinduespartiet skal have. Skal det være for udsigtens skyld, skal det være for øget lysindfald, skal det indeholde noget, der kan lukkes op, som kan skabe noget luft igennem boligen, eller skal det hænge sammen med en terrassedør? Det er vigtigt at tænke over dette, inden du bestiller dine vinduer.

Vinduespartier kan laves på mange måder, alt efter hvad ønsket og formålet er. Hvis vinduespartiet er placeret i stuen, kan du for eksempel have et, der har paneler nedenunder, hvor der kan monteres en radiator. Du kan også vælge buede vinduespartier, eller vinduespartier med sprosser. Et vinduesparti i specialmål i gavlen er også muligt, eller store vinduespartier til udestuen, hvis du ønsker meget udsigt eller lysindfald.

Vinduesparti med dør

Hos Vinduespladsen tilbyder vi både montering og udskiftning af vinduer og døre. Hvis du ønsker et vinduesparti med en terrassedør i, kan vi derfor producere og montere vinduespartiet og terrassedøren. Hvis dit vinduesparti skal monteres med dør, kan du både vælge en terrassedør mellem to vinduespartier eller i forlængelse af vinduespartiet i den ene eller den anden side.

Kontakt Vinduespladsen og bestil tid til en uforpligtende opmåling

Der er mange ting at tage stilling til, når man køber vinduer og døre. Lige fra lovkrav om brandredning, energibesparelse, vedligehold og til farver på elementerne. Få de vinduespartier som passer til din bolig, og bestil et gratis besøg af en erfaren konsulent samt et uforpligtende tilbud.

Garanti på dine nye vinduer og døre

Det er vigtigt, at der er garanti på dine nye vinduer. Vinduespladsen tilbyder en udvidet garanti på 5 år på alle nye vinduer og døre. Garantien dækker dog ikke fejl, som kan henføres til manglende vedligehold, forkert brug eller slitage af dine nye vinduer og døre. Læs mere om garantien under produktbilag.

Få hjælp til hele din udskiftning af vinduer og døre eller trappe.

Send os dit telefonnummer så kontakter vi dig