VinduesPladsen.dk
Ny hoveddør med montering: Få en specialtilpasset hoveddør på mål
Vi tilbyder skræddersyede hoveddøre på specialmål
Er det blevet tid til en ny hoveddør på mål, og kunne du tænke dig at undgå besværet med at få døren til at passe perfekt til huset? Hos Vinduespladsen kan vi tilbyde dig en ny hoveddør med montering i præcist det design og de mål, du ønsker. Vi sørger for, at din nye hoveddør passer perfekt til dit hus, så du får et smukt og indbydende indgangsparti, der passer 100 % på målene i dørhullet.
Vi har mere end 20 års erfaring inden for levering af en ny hoveddør med montering, og vi kommer gerne ud til dig, uanset hvor i landet du bor henne. Her tilbyder vi gratis rådgivning og opmåling samt gennemgår vores sortiment sammen med dig.
Vi har dog også showrooms i hhv. København (Skovlunde), Aarhus (Åbyhøj) og i Vojens, så det er nemt for dig at besøge os, uanset om du kommer fra Sjælland, Fyn eller Jylland. Vi anbefaler dog at besøge dig i dit hjem, så vi kan give dig den bedst mulige rådgivning i forhold til lige netop dit hus og dine ønsker.
Hvilken hoveddør på mål kunne du tænke dig?
Vi kan levere hoveddøre på mål i alle tænkelige materialer:
- Træ
- Træ/alu
- Plast
- Eg
- Mahogni.
Stilen kan du fuldstændig selv bestemme. Det gælder både i forhold til dørprofiler, farver, glas og meget andet. Der kan skrues på alle knapper. Vi lægger afgørende vægt på, at det er dine behov og dit budget, der bestemmer igennem hele processen. Vinduespladsen er med hele vejen – fra nedtagning af den gamle hoveddør til opsætning og montering af dør, så det bliver så nemt som muligt for dig. Herudover kan vi også være behjælpelige i forbindelse med andre yderdøre, fx terrassedøre, samt udskiftning af vinduer efter mål.
Bestil et gratis opmålingsbesøg og få rådgivning om valg af vinduer
Vi ringer dig op med en bekræftelse på den ønskede dag for opmåling.
Hvilket materiale skal du vælge til din nye hoveddør på mål?
Vi leverer hoveddøre på mål i de tre mest populære materialer, der i dag anvendes til dørtypen: Træ, træ/alu og plast. Vi er også leveringsdygtige i andre trætyper, som fx hoveddøre efter mål i hårdttræ som en mahogni-dør eller en egetræsdør.
Ny hoveddør i træ
Den type hoveddør vi sælger og monterer flest af, er helt klart hoveddøre i træ. Hoveddøre fra Vinduespladsen er produceret efter mål og fabrikeret med de ønskede personlige detaljer på den fabrik i Litauen, som vi arbejder tæt sammen med.
Trædøre har store fordele, når dette materiale bliver anvendt til hoveddøre på mål. Det er et materiale, der let kan repareres på, og som kan styles nøjagtigt efter kundens behov. Skal det være en klassisk dør, der passer perfekt til en murermestervilla fra 20’erne, eller skal det være en moderne dør med flerlagsglas og dobbelt låsesystem? Alt er muligt.
Hoveddøre i fyrretræ
Vi leverer hoveddøre på mål i fx mahogni og eg. Vores standardmodel til både hoveddøre og dobbelte hoveddøre fremstilles dog af fyrretræ i høj kvalitet. Her er nogle af de egenskaber, der karakteriserer vores hoveddøre i fyrretræ:
- Alle døre er fremstillet af 95 % kernetræ, som er 90 % knastfrit
- Alle sprosser og lister er fremstillet af sibirisk lærketræ
- Alle døre har gennemgående og justerbare hængsler
- Alle døre er imprægnerede imod råd og svamp
- Alle døre er DVC-certificerede, hvilket er din garanti for kvalitet
- Alle hoveddøre fremstilles med metalbjælke inde i dørpladen i den side, hvor låsekassen sidder
- Alle hoveddøre er fremstillet med aluplader inde i fyldningerne
- Alle døre er udført med skjulte sømninger.
Hoveddøre i træ/alu og plast
En hoveddør i træ/alu er grundlæggende en trædør med en beskyttende membran af aluminium. En PVC-dør er en hoveddør i plast.
Hoveddøre i træ/alu og plast kan hver især have deres fordele. De kræver for eksempel kun begrænset vedligeholdelse, og de holder generelt længere end rene trædøre. Hvis man sørger for at vaske sin træ/alu-dør eller plastdør en eller to gange om året, så kan døren bevare sin oprindelige glød og farve i meget lang tid. En velbehandlet træ/alu-dør eller plastdør kan i princippet overleve huset og blive over 100 år gammel.
En hoveddør bliver dog brugt meget. Folk vælter ind gennem hoveddøren med varer, møbler og husdyr. Det kan give skader på døren. Skader på hoveddøre af træ kan repareres eller overmales. Det kan derimod være vanskeligere at udbedre en skade på en hoveddør af plast eller i træ/alu. Det er en af de ting, der er værd at overveje ved køb af denne type hoveddør.
7 spørgsmål til når du skal købe ny hoveddør
Når du snakker med en af vores vindues- og døreksperter, så er vores fokus at indkredse dine behov. Her er nogle af de spørgsmål omkring hoveddøre på mål, som vi typisk vil stille, når du taler med os i telefonen, eller når vi kommer ud til opmåling af en ny hoveddør.
- Hvordan skal udseendet på din nye hoveddør være?
- Hvilket materiale skal den være fremstillet af?
- Er der nogle særlige krav til den nye yderdør?
- Skal det være en enkeltdør, eller skal døren være en smal, dobbelt hoveddør? I det sidste tilfælde er det vigtigt, at den dørplade, som åbnes først, er bredere
- Spørgsmål om flugtning af eventuelle sprosser dukker også ofte op
- Skal dørens bundkarm være af træ eller aluminium?
- Er en standard karmdybde på 11,5 cm tilstrækkeligt?
Hvilken stil passer til huset – gammeldags, klassisk eller moderne?
Hoveddøren er ansigtet udadtil. Spørgsmål om byggestil og harmoni trænger sig derfor altid på, når det drejer sig om hoveddøre. Der er store muligheder for at sætte sit eget personlige præg på hoveddøren. Vores fabriksfremstillede hoveddøre på mål kan stor set udføres i et hvilken som helst form for design. Det drejer sig både om træsort, glaspartier, bemaling, ekstra sikkerhed m.m.
Vil du have en flerfarvet, en rød eller en sort hoveddør, så vil vi sørge for, at døren leveres i den ønskede farve – og stort set alle farver er mulige. Dørene vil blive indfarvet på fabrikken, hvor der er de perfekte forhold, fordi hoveddøren endnu ikke blevet udsat for vejr, vind og regn – kort sagt: ægte, dansk møgvejr.
Vil du ramme en gammeldags stil i din hoveddør eller finde en dørtype, der passer perfekt til stilen i fx en klassisk murermestervilla, så leverer vi også døre med tidstypisk træprofil og design.
Du kan finde en oversigt over alle vores hoveddøre på mål i vores produktkatalog.
Hvad koster en ny hoveddør med montering?
De fleste af vores hoveddøre fremstilles i det mål, du har brug for – uden merpris. Til vores hoveddøre og facadedøre kan der efter ønske vælges iblandt forskelligt tilbehør, som vi hurtigt kan oplyse om prisen på. Det drejer sig fx om:
- Luftventiler
- Lydglas
- Råglas
- Mange forskellige greb
- Meget mere.
Er prisen af mindre betydning, og handler det i stedet for dig om at ramme et eksklusivt og raffineret udtryk, så kan vi også strikke et tilbud sammen på døre i ædle træsorter og med udsøgt ekstraudstyr.
De fleste af vores kunder vælger en udformning af hoveddøren, som er helt deres egen, fordi vi netop er specialister i skræddersyet hoveddøre på mål. Derfor er vores pris på en ny hoveddør individuel. Du vil dog ofte blive overrasket over, hvor langt du kan komme med pengene. Vores dørfabrik er desuden gearet til smidigt og med begrænset merudgift at integrere vores kunders ønsker. Læs mere om priser på vinduer og døre her.
Baldakin, regnly og vindfang til hoveddøren
Til en hoveddør hører der ofte en form for supplerende vejrbeskyttelse. Konstruktioner som baldakin, regnly og vindfang er faste bestanddele i flere typer af danske hoveddørspartier. Dette er dog konstruktioner, som vi i udgangspunktet hverken monterer eller forhandler. Her vil vi anbefale at tale med eksempelvis en tømrermester. Vores konsulenter hjælper gerne med at formidle kontakt til gode håndværkere i dit område.
Indbrudssikring af hoveddøren
Hvis du vælger en af vores hoveddøre på mål, så vil tyven med næsten 100 % sikkerhed vælge en anden vej ind i dit hus – hvis de altså absolut vil bryde ind. Den trepunktslukning, som vores hoveddøre er konstruerede med, gør det nemlig noget nær umuligt at bryde ind via hoveddøren.
Vi kan også konstruere hoveddøren til forskellige avancerede låsesystemer. De kan være både mekaniske og elektroniske, ligesom vi kan udstyre døren med dobbelte låsesystemer. Du kan også tilvælge tyveripaskviler, som gør døren sværere at bryde op, eller indbygge metalspir i bagkanten af døren, som gør, at udadgående døre ikke kan fjernes ved at save hængslerne over.
Hoveddøre på mål med DVC-kvalitetskontrol og garanti
Alle vores hoveddøre på mål er som udgangspunkt fremstillet under DVC-kvalitetskontrol. Det er en ordning, som det uafhængige certificeringsorgan – Dancert – administrerer. Den giver sikkerhed for kvalitet på alt ved hoveddøren.
Der er 5 års garanti på alle vores produkter, og vores konsulenter vil altid kunne give klar besked om garantiens fordele. I nogle få tilfælde vil særlige ønsker sætte muligheden for garantien ud af kraft. Det kan være, når den ønskede dør ikke længere lever op til specifikke krav til for eksempel sikkerhed og miljø. De hårfine grænser kender vores eksperter alt til, og de vil altid holde dig orienteret, hvis den ønskede udformning af hoveddøren ikke kan leveres under garantien.
Læs vores flotte anmeldelser på Trustpilot
De kommer og måler op så der ikke er nogen problemer med målene.
Levering ca. 4 uger.
Montering var lige efter bogen man kunne faktisk ikke se at montøren havde været der.
Rigtig go oplevelse.
Steen Ole
Alt virker i orden , og de blev "næsten "monteret til tiden.
Ellen Warring
Bruger dem gerne igen
Kontakt os og bestil en gratis opmåling til din nye hoveddør
Hvis du ønsker at få vores hjælp til at levere og montere en ny hoveddør på mål hjemme hos dig, så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os på telefon 46 76 91 00 eller e-mail info@vinduespladsen.dk. Du kan også udfylde vores kontaktformular her på siden, hvis du foretrækker det.
Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt, så vi kan få lavet en aftale om, at en af vores dygtige konsulenter kommer ud til en helt uforpligtende og gratis opmåling af din dør. Her vil du også få et tilbud på en ny hoveddør med montering, der passer bedst til dit hus eller din ejendom.