Tophængte vinduer i alle materialer
Vinduespladsen udfører tophængte vinduer i alle materialer. Der er fordele og ulemper ved alle materialetyper. Her er nogle af de ting, du bør have med i dine overvejelser.
Tophængte vinduer i træ
Træ er er et meget fleksibelt materiale til vinduer. Vinduerne kan designes i præcist de farver og med den profilering, du ønsker. Det er også det materiale, som det er lettest at arbejde med og ændre over tid, hvis du ønsker et nyt look på dit eget eller dit nyerhvervede hus. Der kan dog gå råd i træ, og hvis du ikke holder trævinderne ved lige ved at male og imprægnere jævnligt, så kan det forholdvist hurtigt blive aktuelt med en udskiftning af vinduerne. Eg og mahogni er i øvrigt også muligt som tilvalg ved tophængte trævinduer.
Tophængte vinduer i træ/alu.
Træ/alu-vinduer er en nyere vinduestype. Det er i grunden et trævindue med en aluminiumskappe. Det er en meget holdbar konstruktion, der gør, at et tophængt vindue i træ-alu kan overleve meget længe. Der går nemlig ikke råd i trærammen. Den indre del af vinduet vil som standard stå i træ. Der er mange farvemuligheder. De vælges inden montering og én gang for alle, da aluminiumsvinduer ikke skal overmales.
Tophængte PVC- eller plastvinduer
Tophængte plastvinduer kan ofte være løsningen hvis du vil sikre dig, at vinduet kan holde længe. Den eneste vedligeholdelse, et plastvindue kræver, er en nedvaskning en gang eller to om året. Det kan f.eks. være med autoshampoo med lidt voks i. Plastvinduer skal ikke males.
Hvad er forskellen på topstyrede og tophængte vinduer?
- Rammen på de to vinduestyper er den samme, men der er forskel på beslaget.
- Et tophængt vindue betjenes med en uskyderstang indefra med huller nederst.
- Et topstyret vindue har som standard et greb indvendigt nederst
- De to vinduestyper har forskelligt beslag mellem karm og ramme.