VinduesPladsen.dk

Yderdøre på mål tilpasses dine ønsker

Giv din bolig det rigtige udtryk med en ny yderdør på mål

Trænger dit hus til en ny yderdør på mål? Husets yderdøre er det første, man møder. Et smukt indgangsparti fortjener en flot yderdør. Det kan fx være en hvid yderdør med glas, en klassisk sort hoveddør eller en tidløs mahogni-dør. Hvad end du ønsker en yderdør på mål i form af en facadedør, terrassedør eller en anden type yderdør, så står vi hos Vinduespladsen klar til at hjælpe dig fra ide til færdig løsning.

Vi fremstiller selv vores yderdøre på mål, så de passer perfekt ind i din bolig. Vi kommer gerne hjem til dig til et uforpligtende rådgivningsmøde, så vi sammen kan finde frem til den helt rigtige løsning. Her foretager vi også en gratis opmåling, så vi kan være helt sikre på, at din nye yderdør har de helt rigtige mål.
Vi har også tre showrooms i hhv. Aarhus (Åbyhøj), Vojens og København (Skovlunde), som du er velkommen til at besøge, uanset om du kommer fra Jylland, Fyn eller Sjælland. Har du brug for rådgivning, er det som regel altid bedst at gøre det i de omgivelser, døren skal monteres i.

Vælg mellem mange forskellige yderdøre efter mål

Yderdør med glas

En ny yderdør med sideparti i glas giver husfacaden et markant løft, beskytter dit hjem mod indbrud og skaber et smukt lysindfald. Yderdøre er boligens vigtigste døre, da de tjener mange formål og har flere praktiske funktioner. Det er klart værd at bruge ekstra tid og overvejelse på yderdøre som fordøren og hoveddøren.

Alle vores udvendige døre kan fremstilles med forskellige typer solafskærmende og lydreducerende glas, så udestuen holder en behagelig temperatur, og trafikstøjen bliver ved vejen. Med vores sikkerhedsglas opnår du også øget indbrudssikring, og mulighederne er altså mange!

Bestil et gratis opmålingsbesøg og få rådgivning om valg af vinduer

Vi ringer dig op med en bekræftelse på den ønskede dag for opmåling.


Hoveddør med glas og fyldninger

En hoveddør er hjemmets mest centrale yderdør, som man går ind og ud af hver eneste dag. Det er samtidig her, man byder venner og familie velkommen, når de kommer som gæster. Der er mange muligheder for at kombinere en hoveddør med glas og fyldninger, så man opnår den foretrukne stil.

Det kan være klart glas, der skaber gennemsigtighed, eller glas med mønster, der lukker mere af. Hertil kan døren designes med sandblæst glas, sandblæste glasblomster, forskelligartede mønstre, spejlglas og meget mere.

Fyldninger i hoveddøren fremstilles med frisede fyldninger, der med en udskæring i kanten giver dem et mere eksklusivt look. Hertil kan nævnes muligheden for sporede fyldninger, sildebensmønster, glatte fyldninger eller en kombination med glatte fyldninger inde og fyldninger med spore ude.

Facadedør med glas eller sideparti

Hvis du står og overvejer, om den gamle dør skal repareres, eller om det er tid til en reel udskiftning af dør, så er en ny facadedør på mål en oplagt mulighed. Skal man beholde det eksisterende standard-karmmål på 948 x 2115 mm eller tage et stykke af væggen ned og få dobbelte facadedøre eller måske en facadedør med sideparti?

Uanset dine ønskede mål kan det meste lade sig gøre. Om du ønsker en sort facadedør, en dør i træ eller plastik, så kan du få et godt samlet tilbud fra ide til montering hos Vinduespladsen. Lad os ringe dig op, så vi kan hjælpe dig med din ide.

Nye yderdøre efter mål er en investering

Det kan være nærliggende at ville give den gamle yderdør en overhaling og fikse utætte lister eller male den på ny. Men hvis håndtaget er begyndt at hænge, låsekassen er i stykker, eller karmen er træt og slidt – så begynder det at løbe op i både tid og penge. Derfor kan det være en fornuftig investering at anskaffe sig en helt ny yderdør.

Vi står klar med råd og vejledning samt en gratis og uforpligtende opmåling, når du er klar til at gå videre med dine ideer.

3 fordele ved en ny yderdør

1. Større sikkerhed: En ny dør er mere sikker, og det kan på sigt blive en dyr fornøjelse at lade den gamle terrassedør være hjemmets sidste bolværk.

2. Mindre vedligeholdelse: En ny yderdør er mere modstandsdygtig over for vind og vejr, og den lever i højere grad op til bygningsreglementets sikkerhedskrav.

3. Større besparelser: En ny yderdør er den mest energirigtige løsning, der sparer dig mange penge på sigt.

Hvad koster en ny yderdør på mål?

En ny yderdør på mål inkl. montage koster alt fra 8.000-10.000 kroner til 12.000-20.000 kroner.

Prisen varierer meget alt efter størrelse, materiale, sikkerhedsfunktioner og øvrige dekorative elementer. For nye yderdøre på mål mod haven vil prisen afhænge af tilvalg som dørbremse, luftventiler, lydglas, råglas, udlagte hængsler og meget andet.

Se priseksempler på udskiftning af døre og vinduer.

Hvad koster montering af en yderdør?

En standardmontage for ny yderdør koster 2.600 kroner.
Det indbefatter:

  • Udtagning af eksisterende dør
  • Rensning af murhul
  • Montering af ny dør (opklodsning, stopning, bagstop og udvendig fuge)
  • Fuge eller ubehandlede lister
  • Fastgørelsesmaterialer.

Prisen for standardmontagen er vejledende, da kontrolopmåling, kørsels- og fragtomkostninger, særlige forbehold i murværket herunder revner og løs puds kan skabe variationer i prisen. Du vil altid blive kontaktet af en af vores konsulenter, der aftaler tid til kontrolopmåling og derefter kommer med et præcist tilbud på montage.

Husk, at det ikke er forpligtende at tage imod tilbuddet – vi er her for at hjælpe dig og sikre, at du får den bedst mulige løsning.

Hvordan skal en yderdør vende?

Hoveddøre åbner som regel indad, men hvis pladsen i entréen er meget trang, eller yderdøren vender mod haven, kan en udadgående løsning være ideel.
Fordele ved en indadgående yderdør:

  • Døren er nemmere at styre: Det er lettere at komme indenfor, da man blot skal ‘gå ind’ og ikke behøver flytte sig for at åbne døren
  • Øget sikkerhed: Indadgående døre kan ikke skubbes ud af hængslerne, og samtidig kan de være udstyret med bedre låsesystemer
  • Klima: Under kraftige snefald risikerer man ikke at yderdøren blokeres og forhindrer udgang. Det er en væsentlig faktor i koldere egne.

Skal den nye yderdør vende ud mod en have eller terrasse, er der dog også et par fordele ved at vælge en udadgående yderdør.
Fordele ved en udadgående yderdør:

  • Mere plads: En yderdør optager et svingareal, når den åbnes. En udadgående yderdør tager et stykke areal af haven frem for stuen, hvilket kan give mere plads
  • Nemmere at rengøre: Det er nemmere at rengøre alle steder på en udadgående yderdør
  • Mere ventilation: En udadgående facadedør mod haven kan åbnes helt op og skabe et godt gennemtræk. Det er en fordel på de varme sommerdage.

Læs vores flotte anmeldelser på Trustpilot

Kontakt os og bestil gratis opmåling til yderdøre på mål

Hvis du overvejer at investere i nye yderdøre på mål i hele din bolig, eller hvis du vil have hjælp til at vælge den rette hoveddør til dit hjem, så er du altid velkommen til at kontakte os og få en god snak med en af vores konsulenter om dine muligheder, priser m.m.

Vi kommer også gerne ud til en gratis opmåling, hvor du kan forklare dine ønsker og få en pris på din nye yderdør på mål. Du kan enten ringe til os på telefon 46 76 91 00, skrive til vores e-mail info@vinduespladsen.dk eller booke et besøg via vores kontaktformular her på siden.

46 76 91 00 Book opmåling