VinduesPladsen.dk
Mahogni-vinduer på mål til enhver smag
Find de vinduer der passer til dit hjem
Hos Vinduespladsen kan du få præcis de mahogni-vinduer på mål, du drømmer om. Kig i billedgalleriet og bliv inspireret af vores tidligere arbejde. Når du har fundet et mahogni-vindue, der falder i din smag, kan du bestille en gratis opmåling og uforpligtende konsultation, så vi kan give dig et tilbud på vinduer i mahogni, evt. kombineret med en ny mahogni-dør på mål, der passer præcis til dit hjem.
Vinduespladsen holder til i København (Skovlunde), Aarhus og Vojens, og vi kommer derfor ud og måler op til samt monterer mahogni-vinduer efter mål på hele Sjælland, Fyn og i Jylland.
Læs mere om mahognivinduer
3 gode grunde til at vælge mahogni-vinduer på mål
- Mahogni-vinduer er en fornøjelse at se på. Den mørklødede, rødlige farve giver vinduerne stil og klasse. Mahognitræ har også langt færre knaster end fyrretræ. Det er med til at give et endnu mere harmonisk look til dine vinduer.
- Vinduer i mahogni har længere holdbarhed end andre trævinduer. Mahognitræ er en hårdttræstype med et naturligt indhold af salte og olier, der bidrager til at gøre træet mere slidstærkt. Med en oliebehandling 1-2 gange om året vil dine vinduer og døre i mahogni bevare sin naturlige glød.
- Alt det mahognitræ, Vinduespladsen anvender, er nøje udvalgt, så det egner sig til det danske klima. Her skal det kunne modstå al den regn og blæst, vi udsættes for. Mahognitræ er med den rette behandling generelt mere modstandsdygtigt end for eksempel fyrretræ.
Bestil et gratis opmålingsbesøg og få rådgivning om valg af vinduer
Vi ringer dig op med en bekræftelse på den ønskede dag for opmåling.
Hvad er mahogni?
Mahogni er en hårdttræstype med en høj vægtfylde på op til 550 kilo pr. kubikmeter. Træsorten var oprindeligt hjemmehørende i Sydamerika og Caribien, hvor den har artsbetegnelsen swietania. Det var en højt skattet træsort til møbler af træ i 1800-tallet. Derfor er der nok mange, der forbinder mahogni med borgerskabets møbler fra denne periode, men også mahogni-vinduer og -døre er i dag populære for både deres æstetiske look samt deres holdbare og solide kvalitet. Er du fx på udkig efter en ny hoveddør på mål, er en dør i mahogni et oplagt valg.
Efterspørgslen efter den ædle træsort resulterede i, at mahognitræ var i fare for at uddø. Derfor blev der allerede fra 1940’erne indført strenge regler for skovhugst og handel med mahognitræ.
Der gror også beslægtede mahogni-træsorter i Afrika, hvor typen af træer kendes under samlebetegnelsen “Khaya”. Mahognitræer vokser også i Asien og på øer i Stillehavet, hvor de er blevet tilplantet.
Eksklusive mahogni-vinduer på mål i FSC-certificeret mahogni
Vinduer i mahognitræ er for dig, der vil have dit hus til at skille sig ud. Ønsker du den varme glød fra mahognitræet og ekstra lang holdbarhed til dine nye vinduer, så er Vinduespladsen det rette sted for dig. Vi hjælper dig hele vejen fra opmåling, til levering af materialer og montering af dine vinduer, så du trygt kan læne dig tilbage og være sikker på, at det hele gøres ordentlig.
Vinduespladsen anvender kun mahognitræ, som kommer fra plantager eller kontrolleret skovhugst, der er FSC-certificeret. Denne globale mærkningsordning har opbakning fra både WWF og Greenpeace. Certifikatet fra The Forest Stewardship (FSC) er din garanti for, at regnskoven og eller andre sårbare miljøer ikke har lidt overlast i forbindelse med fremstillingen af dine vinduer.
Kort sagt: Træ med god samvittighed
Træet er fældet med fokus på sikring af naturen både i forhold til miljøvenlighed, bæredygtighed samt social sikkerhed og retfærdighed. Kort sagt er FSC-certificeret mahogni et produkt, som naturen kan stå inde for, og som du derfor med god samvittighed kan have i dit hjem.
Behandling af mahogni-vinduer med olie
Vil du gerne sikre dig, at dine vinduer beholder den smukke mahognifarve? Det kan faktisk let lade sig gøre. Det kræver blot, at du smører mahognitræet med noget olie beregnet til vedligeholdelse af mahognitræ.
Vi anbefaler at gøre dette 1-2 gange om året. Personalet i din foretrukne malerbutik kan rådgive dig om, hvilken olie du skal bruge. Det skal være en hårdttræsolie, der enten skal være klar eller have lidt pigment i sig. Pigmentet er med til at bevare den rødlige nuance, og olien er med til at gøre træet mere modstandsdygtigt og dermed til at forlænge levetiden på dine mahogni-vinduer.
Glas og ruder til vinduerne
Hos Vinduespladsen kan du selv vælge, om du vil have 2- eller 3-lags glas i dine mahogni-vinduer på mål. Vi bruger kvalitetstermoruder med varme kanter og superlavenergiglas. Begge dele er med til at sikre optimal isolering og energivenlighed.
Ønsker du nye vinduer med sprosser af enhver slags, er det også muligt på mahogni-vinduer. Den mest populære løsning er at vælge glas med pålimede sprosser. Enkeltglas i alle glasfelterne er også muligt. Man skal dog tage med i betragtning, at dette kan vanskeliggøre og fordyre udskiftningen af glas.
Bestil en gratis opmåling af mahogni-vinduer
Ring til os på telefon 46 76 91 00 eller skriv til vores e-mail info@vinduespladsen.dk for at komme til at snakke med en af vores vindueskonsulenter om dit ønske om mahogni-vinduer på til din bolig. Vi hjælper dig gerne med at finde den helt rigtige løsning til den rette pris. Du kan naturligvis også bestille en gratis opmåling af din boligs vinduer ved at udfylde vores kontaktformular.
Vores priser på mahogni-vinduer efter mål
Prislejet er lidt højere på produkter i mahogni. Du skal regne med ca. 20-25 % større udgift i forhold til vinduer i fyrretræ. Det skyldes særligt to ting.
1. Træet er ofte blevet transporteret over lange afstande fra den anden side af kloden
2. Der er en streng, og af den grund fordyrende, kontrol af produktion af mahognitræ. Dette sker af naturbevarende årsager, fordi mahognitræ anses for at være en truet træsort.
Vælg udseendet af dine mahognivinduer og -døre
Vinduespladsens vinduer kan alle fremstilles i mahogni og med mange forskellige udseender afhængigt af, hvordan du ønsker vinduerne inddelt. Du kan for eksempel vælge mange felter med glas eller mange fyldninger eller måske en glasrude, som runder eller er skrå.
Mulighederne er mange, og nogle gange er valget af vinduer også afhængigt af, hvordan din bolig ellers fremstår. Sørg derfor for at bestille en gratis konsultation, så vi kan hjælpe dig til den bedste løsning.
Læs vores flotte anmeldelser på Trustpilot
De kommer og måler op så der ikke er nogen problemer med målene.
Levering ca. 4 uger.
Montering var lige efter bogen man kunne faktisk ikke se at montøren havde været der.
Rigtig go oplevelse.
Steen Ole
Alt virker i orden , og de blev "næsten "monteret til tiden.
Ellen Warring
Bruger dem gerne igen