VinduesPladsen.dk

Egetræsvinduer på mål med mange muligheder

Eksklusive vinduer i egetræ efter mål

Drømmer du om nye egetræsvinduer på mål? Alle Vinduespladsens vinduer kan fremstilles i egetræ, som giver dine vinduer et eksklusivt udseende. De fleste af vores vinduer fremstilles lige netop i det mål, som du har brug for uden merpris, og vi tilbyder også montering af vinduer i egetræ.

Det gør vi overalt i Danmark, da vi har vindueseksperter i både København (Skovlunde), Aarhus og Vojens, der således dækker både Sjælland, Fyn og Jylland.

Når du vælger egetræsvinduer på mål fra Vinduespladsen, kan du tilpasse dine vinduer, så de ligner de eksisterende, eller du kan måske vælge en glasrude, som runder eller er skrå. Mulighederne er mange. Vi hjælper dig gerne med vejledning, så du får lavet de helt rette egetræsvinduer til din bolig.

Oliebehandling af dine nye egetræsvinduer

Egetræ skal have olie, og den skal gerne påføres 1 til 2 gange om året. Det skal du gøre, hvis du vil have, at dine egetræsvinduer på mål skal stå længe med den varme og flotte farve i træet.
Ubehandlet egetræ vil med tiden blive gråt. Spørg hos din malerforretning om, hvilken egetræsolie de vil anbefale til dine vinduer, og sørg for at vælge olie og ikke lak, der forhindret træet i at ånde. Maling af egetræsvinduer anbefaler vi ikke. Det vil fjerne den særlige charme ved naturtræet.

Vores priser på egetræsvinduer efter mål

Vinduer fremstillet i egetræ er dyrere end andre materialer, men de holder også i meget længere tid og vil med den rette behandling bevare den flotte glød i træet. Få de egetræsvinduer, som passer til din bolig, og bestil et gratis besøg af en erfaren konsulent samt et uforpligtende tilbud. Vi tilbyder også at udskifte vinduerne.

Bestil et gratis opmålingsbesøg og få rådgivning om valg af vinduer

Vi ringer dig op med en bekræftelse på den ønskede dag for opmåling.


Forskellige tilvalgsmuligheder

Egetræsvinduer fra Vinduespladsen kan vælges med 2 eller 3 lags glas, og vi anvender superlavenergi ruder med varme kanter. Vores vinduer tilbydes med fyldninger eller mange forskellige typer glas, eksempelvis klart glas, solreducerende, ornamentglas (råglas), hærdet/lamineret glas eller lydglas.

Dine vinduer i egetræ kan også leveres med forskellige tilvalgsmuligheder, eksempelvis:

  • Pudsebeslag
  • Redningsbeslag
  • Friskluftventil i karm
  • Paskvilgreb med bremse til sidehængte vinduer og terrassedøre
  • Dobbeltlåse til yderdøre
  • Sikkerhedspaskvil til yderdøre.

Sprosser til egetræsvinduer

Egetræsdøre og egetræsvinduer tilbydes med:

  • Energisprosser 24 mm.
  • Ilagte sprosser mellem glas kan laves i 18, 26 eller 45 mm.
  • Sprosser i glas kan laves i 45, 56 eller 115 mm.
  • Sprosser mellem fyldninger kan laves i 60 eller 115 mm.

Hvis du mangler inspiration, så se billederne af de flotte vinduer og døre her.

Egetræ i Danmark

Egetræ udstråler tradition og det bedste danske håndværk. Det var i århundrede den foretrukne træsort til den danske flåde. Det var også egetræ, der blev brugt til både tagspær i adlens herregårde og tømmeret i bindingsværkshuse. Det er ikke noget tilfælde, at den ældste levende organisme i Danmark er et egetræ (Kongeegen i Jægerspris Nordskov). Eg er en ganske enkelt en bundsolid træsort med meget lang holdbarhed.

Egetræ fra Vinduespladsen

Tømmeret vi anvender til vores egetræsvinduer og -døre har også mange år i sig. Det er ikke dansk egetræ længere, vi benytter. Det er for få kvadratmeter tilplantet med egetræ i Danmark til, at det kan betale sig. Egetræet til vores vinduer og døre kommer fra Frankrig, Canada og andre dele af verden.

Kontakt os og hør mere om vores egetræsvinduer på mål

Har du brug for yderligere information om vores sortiment, eller kunne du tænke dig en pris på din opgave? Kontakt os endelig på telefon 46 76 91 00 eller e-mail info@vinduespladsen.dk. Så vil vores vindueskonsulenter fortælle dig alt om de forskellige muligheder, der er, hvis du ønsker egetræsvinduer til dit hjem.

Vi kommer ud til din bolig og giver et bud på, hvad det vil koste, hvis du vil have nye egetræsvinduer på mål i dit hus. Tilbuddet er 100 % uden forpligtelser.

Læs vores flotte anmeldelser på Trustpilot

46 76 91 00 Book opmåling