Priser på vinduer og døre.
Hvad koster nye vinduer og døre?
Hvad vil prisen være på nye vinduer og døre til netop din bolig? Det vil vi hjælpe dig med at finde ud af her på siden. Du kan også gå direkte til vores prisberegner. Her kan du beregne prisen på døre og vinduer og eventuelt bestille online.
Eller bestil en gratis opmåling. Så kommer en af vores vindueskonsulenter ud til dig. Ved den lejlighed kan du spørge grundigt ind til priser samt ekstraudgifter og besparelser på tilbehør til dine vinduer og døre.
Alt om udgifter ved køb af vinduer og døre
Her kan du danne dig et overblik over det ting, der har indflydelse på slutprisen på dine vinduer og døre:
- Priseksempel: vinduer og døre i træ til et parcelhus, 160 m2
- Hvad er prisen på nye vinduer og døre i træ-alu, plast, mahogni og eg
- Hvor lang tid tager en opmåling?
- Hvor lang tid tager monteringen af vinduer og døre
- Udgifter til tyverisikring
- Udgifter til ekstraudstyr
- Udgifter til indvendigt tilbehør til vinduer og døre
Priser på vinduer og døre til parcelhus på 160 kvadratmeter
Her er et priseksempel på udskiftning af vinduer og yderdøre i et almindeligt parcelhus på 160 kvadratmeter. Parcelhuset er udstyret med i alt 10 vinduer og 3 yderdøre:
- Hoveddør med sideparti er 133 x 212 cm
- Bryggersdør på 95 x 212 cm
- Terrassedør på 95 x 212 cm
- Otte vinduer som måler 131 x 119 cm
- To vinduer m/råglas er 60 x 60 cm
Samlet pris på nye vinduer og døre fremstillet af træ: 64.000 kr incl moms.
Samlet pris for montage inklusiv indvendig afslutning : 35.900 kr incl moms.
Udskiftning af vinduer og yderdøre i dette hus koster ialt: 99.900 kr incl moms.
BEMÆRK: indeholdt i prisen for montagen er også afslutning indvendig med en liste eller fuge mellem vindue eller dør og eksisterende vindueslysning, hvilket ikke altid er tilfældet blandt udbydere af vinduer og døre. Herudover omfatter udskiftningen 2 standardgreb til 2 yderdøre. Prisen indeholder også mængderabat som er ved køb af mere end 12 vinduer eller døre ialt. Bestil en gratis opmåling og hør nærmere.
Prisen på nye vinduer og døre i plast, træ-alu, mahogni og eg
Det ovenstående priseksempel fra parcelhuset er på udskiftning af vinduer og døre fremstillet af træ. Hvad er prisen så på de andre populære materialer til vinduer og døre?
- Priserne på plastvinduer og -døre er stort set det samme som på trævinduer.
- Hvis du derimod ønsker vinduer og døre udført i træ-alu er prisen noget højere. Her vil der være et samlet tillæg på ca 13500 kr.
- Priser på vinduer og døre i mahogni vil være ca 25000 kr højere i alt.
Du kan også vælge andre og mere eksotiske træsorter som for eksempel egetræ. Men på dette skal vi udregne pris efter hvert eksempel af hensyn til træpriserne, som kan svinge meget op og ned.
Hvor lang tid tager en opmåling?
Det mest nøjagtige tilbud opnår du ved, at vi kommer forbi med en konsulent, som opmåler dine vinduer og giver dig et uforpligtende tilbud. Vores konsulenter kan også give dig ideer til, hvordan døren eller vinduet skal se ud samt komme med gode råd. Vinduernes pris kan måske også reduceres ved at ændre nogle få ting i bestillingen.
En opmåling tager ca 2-4 min. pr. vindue eller dør foruden en afklaring med dig om, hvordan det skal se ud, hvilken farve osv. Vi fremsender tilbuddet til dig – gerne på mail – normalt i løbet af 2-3 arbejdsdage, medmindre andet er aftalt.
Hvad lang tid tager monteringen?
Montagespørgsmål afklares også ved vores konsulentbesøg. På den måde undgår du mange ubehagelige overraskelser i forløbet. Det er dog vanskeligt at give en præcis pris på udskiftning af vinduer og døre, fordi prisen kan variere afhængigt af mange ting. Vi har dog efter mange år i branchen en god fornemmelse for tidsforbruget ved montagen. Her er et par af vores interne tommelfingerregler.
- En mand kan montere 4 vinduer på en dag.
- To mand kan ca. sætte 7 vinduer op på en dag og samtidig gøre dem færdige indvendigt.
- Vinduespladsen udfører ikke altid det indvendige arbejde. Dette kan kunden efter aftale selv udføre.
Udgifter til indbrudssikring af vinduer og døre
Udover prisen for materialet kan der også være udgifter til ekstraudstyr til dine vinduer og døre. Dette kan være udstyr, der vedrører indbrudssikring.
- Det kan være indbrudssikkert glas. Prisen er afhængig af valg af type og sværhedsgraden for indbrudstyvene.
- Tilvalg af metalspigre i bagkanten af døren, så indbrudstyven ikke kan save hængslerne over (kun ved udadgående døre) og fjerne dørpladen.
- Eller tyveribeslag på vinduerne, så tyven ikke så let kan kravle ind, mens du lufter ud.
- Særlige dirkefrie låse – og meget mere.
Tilvalg af ekstraudstyr
Priser på vinduer og døre udregnes på mange måder som på en bil: der er en standardpris for et vindue eller en dør, og så kan man tilvælge ekstraudstyr, der påvirker prisen. Her er noget af det ekstraudstyr, vores kunder ofte efterspørger:
- Udluftningsventiler – for mere ventilation.
- Nødudgang – i tilfælde af brand.
- Pudsebeslag – så du nemmere kan pudse vinduer, som er monteret højt oppe.
- Bremse i greb – så vinduet eller døren kan låses i en bestemt stilling.
- … Og meget mere – spørg en af vores vindueskonsulenter om muligheder
Jo større vinduer og yderdøre, du har brug for, jo mere materiale forbruges, og jo mere vil dine vinduer og døre koste. Det vil også påvirke prisen, hvis der er mange inddelinger (sprosser) i dine nye vinduer og døre.
Udgifter til indvendigt tilbehør til vinduer og døre
Når dine vinduer og døre skal udskiftes, kan det godt være, at det er en god idé samtidig at skifte lysningsplader og vinduesbundstykker ud. Nogle huse har træplader indvendig rundt i vindueskarmen samt der, hvor du stiller dine potteplanter. Dette benævnes lysningsplader og vinduesbundstykker. Andre har pudsede lysninger og måske marmorvinduesbundstykker
Det er ofte ikke nødvendigt at skifte lysningsplader og vinduesbundstykker, men hvis du ønsker at skifte disse ved vinduesmontagen – koster dette også ekstra.
Hvis dine vinduer og døre ikke kan nås fra jorden, skal vore montører bruge stillads eller lift. Dette er en ekstraomkostning ved montagen, og det vil påvirke den samlede pris for dine vinduer og døre
Se også vore store udvalg af trapper på trappeteamet.dk
Få hjælp til hele din udskiftning af vinduer og døre eller trappe.
Send os dit telefonnummer så kontakter vi dig