Nye vinduer

Find de helt rigtige nye vinduer hos Vinduespladsen. Vi hjælper dig hele vejen med gratis opmåling, direkte levering til din adresse og montage af dine nye vinduer, så du kun skal tænke over, hvilke nye vinduer du drømmer om. Foretrækker du en gør-det-selv løsning, kan vi også levere dine nye vinduer på specifikke mål. I alle tilfælde er du sikker på at få nye vinduer lavet af de bedste materialer og i højeste kvalitet med 5 års udvidet garanti.

Sådan får du nye vinduer fra Vinduespladsen

Hos Vinduespladsen tager vi professionelt hånd om dit vinduesprojekt fra start til slut. Efter du har taget kontakt til os, vil et forløb hos os bestå af følgende dele:

  1. Uforpligtende samtale og gratis opmåling: én af vores vindueskonsulenter besøger din bopæl, taler mulighederne i gennem med dig og foretager en gratis opmåling.
  2. Inspiration: Ved opmålingen kan Vinduespladsens konsulent komme med input til de overvejelser, som er relevante i udskiftningen af nye vinduer og døre til netop din bolig. Har du forelsket dig i et specifikt vindue, tager vi udgangspunkt i det.
  3. Udarbejdelse af tilbud: Efter opmålingen modtager du et tilbud og skitsetegninger af vinduerne og dørene, så vi kan være sikre på, at der ikker opstår misforståelser undervejs i forløbet.
  4. Accept af tilbud: Hvis du accepterer tilbuddet, vil du modtage en ordrebekræftelse som – når accepteret – vil blive sat i produktion.
  5. Levering til din dør: Når dine nye vinduer og døre er produceret og ankommet til vores lager, vil Vinduespladsens montører kontakte dig for at aftale, hvilken dag der passer bedst.
  6. Montering: Herefter foretager montørerne udskiftningen af dine vinduer og døre inklusiv afslutning både inde og ude.

Få et uforpligtende tilbud på dine nye vinduer, døre eller trapper

Send os dit telefonnummer så kontakter vi dig

Det skal du vide, før du køber nye vinduer

Der er rigtig mange ting at overveje og tage stilling til, hvis du gerne vil købe nye vinduer og døre til din bolig. Herunder finder du en huskeliste med ting, som kan være gode at overveje i forbindelse med udskiftning af vinduer og døre:

Den nemmeste måde at udskifte sine vinduer er at udfylde formularen på forsiden med ”Få hjælp til hele din udskiftning af vinduer og døre”. Du skal blot oplyse dit navn og telefonnummer, så vil du blive ringet op af en erfaren vindueskonsulent. Vindueskonsulenten vil gennemgå dit vinduesprojekt sammen med dig og evt. arrangere, at vinduerne bliver målt korrekt op.

Udseendet af dine nye vinduer og døre

Dine vinduer og døre er en vigtig del af ansigtet på dit hus udadtil, og derfor er det vigtigt at vælge vinduer med det rette design både inde og ude. Først og fremmest handler det om, hvilken type vinduer du skal vælge – mere specifikt – inddelinger, farver og eventuelle udskæringer. Det ville fx være ærgerligt at montere tophængte vinduer uden udskæringer i et hus med en flot klassisk bondehusstil. Vinduerne skal passe sammen med huset, og husets hoveddør spiller her en væsentlig rolle. 

Hvis du skal udskifte vinduer i et eksisterende hus – altså en renovering – er der nogengange allerede den rette stil i husets vinduer. I mange tilfælde er der dog behov for en justering i udseendet som til syvende og sidst er det, der sætter prikken over i´et.

Variationer i stilen i vinduer og døre

Ofte kan det være svært at variere de enkelte vinduer, når først vinduestypen er bestemt. Hvis det fx passer godt ind i din bolig, at vinduerne er tophængte og uden glasdelinger, så kan det være altafgørende, at man varierer stilen lidt i indgangsdørene. Det vil oftest være muligt at lade især hoveddøren skille sig lidt ud, og på den måde kan man give huset sit helt eget særpræg.

Når det kommer til vinduernes udseende, er der størst mulighed for at variere type og udseende i vinduer og døre af træ. Det skyldes, at der rent produktionsmæssigt er lidt flere begrænsninger i vinduer og døre fremstillet i træ/alu samt PVC. Det er fx ikke altid muligt at støbe en buet top på et PVC eller plastikvindue eller på et træ/alu vindue. Læs også mere om døre og deres funktion her.

Udover at vælge det rette design er det vigtigt at vælge de rette farver. Ikke alle vinduesproducenter tilbyder flere farvevalg. Men Vinduespladsen kan tilbyde forskellige farver inde og ude samt forskellige farver på fuger omkring glas og fyldninger samt tætningslister i flere farver. Herudover kan nye vinduer og døre males i flere farver på samme side.

Udover farvevalg kan du hos Vinduespladsen vælge vinduer og døre med forskellige fyldningstyper, mulighed for flere slags hængsler – fx hvide hængsler eller lukkebeslag på nye vinduer inde som ude i messing.

Materialevalg til vinduerne

Vinduernes udseende har også lidt at gøre med, hvilket materiale vinduerne skal produceres i. Vinduespladsen tilbyder nye vinduer fremstillet i fyrretræ, mahogni, egetræ, træ/alu, helt i komposit eller i PVC. Der er flere forskellige fordele og ulemper ved de forskellige materialevalg. Her er en kort opsummering:

Trævinduer (herunder fyrretræ, mahogni og egetræ)

  • Trævinduer kan males i flere farver
  • Der er flest muligheder for at variere designet i trævinduer
  • Der kan skiftes farve på vinduerne ved at male dem i en anden farve senere
  • Trævinduer fremstillet i træ giver ofte et mere levende udseende
  • Vinduespladsen trævinduer er 2-Øko-certificerede
  • Trævinduer skal vedligeholdes med maling efter behov

Plastvinduer

  • PVC/plastvinduer har en meget lav grad af vedligehold og skal fx ikke males
  • Plastvinduer er vejrbestandige i farven
  • Plastvinduer kan også tilbydes med klassiske udskæringer på indersiden
  • Lang holdbarhed
  • Det kan være vanskeligt at reparere en stor ridse i et PVC vindue

Se mere under PVC vinduer

Træ/alu vinduer og døre

  • Træ/alu vinduer har en lav grad af vedligehold, fordi de ikke skal males på ydersiden
  • Vinduer af træ/alu kan have forskellig farve ude og inde
  • Designet i træ/alu vinduer er ofte mere minimalistisk og moderne set udefra
  • Ridser og buler i træ/alu kan ikke repareres

Vinduer og døre af aluminium med isolering

  • Vinduer og døre af aluminium har en meget lav grad af vedligehold, da de ikke skal males hverken inde eller ude.
  • Der er en høj isoleringsevne på aluminiumsvinduer
  • Aluminiumsvinduer har en meget lang holdbarhed
  • Vinduer af aluminium har et lidt højere prisniveau

Se mere om træ/alu vinduer her

Isoleringsevne og ventilation

Alle vinduessystemer skal i dag overholde krav til isolering i henhold til til bygningsreglementet BR18. Herudover kan Vinduespladsen tilbyde alle nye vinduer med en høj grad af isoleringsevne, som overholder krav til isolering i henhold til bygningsreglementet BR20. Højisolerende vinduer udføres med 3-lag glas i ruderne, hvilket kan give visse begrænsninger i designet samt væsentligt ændrede profiler. Højisolerede vinduer er dog et af vores bedste råd til at spare på varmeregningen. Det er af hensyn til vinduernes isoleringsevne ikke en god ide at montere ventiler i vinduerne. Der kan dog være behov for mere udluftning i boligen fx i badeværelset som kræver udluftningsventiler i vinduet, men forringer vinduets isoleringsevne.

Tekniske ting (karmdybder, kattelem, husets konstruktion osv.)

Når du bestiller nye vinduer er det også vigtigt at se på, hvordan de eksisterende vinduer i huset er konstrueret. Der er fx mange, som ikke tænker over, at de fleste vinduesproducenter kun tilbyder vinduer med en karmdybde på 11,5 cm. Hvis dine eksisterende vinduer er fx med 12,5 eller 13 cm karmdybde, vil det ofte give problemer ved montagen af vinduerne. Hvis de nye vinduer ikke bestilles med samme karmdybde og skal monteres i et murstenshus, vil det blive nødvendigt at lave en indvendig afslutning med nogle trælister eller plader, hvilket ikke altid er så pænt. Den pæneste løsning opnås ved at bestille de nye vinduer med samme karmdybde.

Der er også en del huse, som er bygget i 60’erne og 70’erne, hvor vinduerne er indbygget som en del af boligens konstruktion og dermed et bærende element. Her kan man ikke bare udskifte vinduerne, men i stedet må man ofte etablere stolper imellem vinduerne. Det kan påvirke det mål på vinduerne, som du skal bestille.
Det kan også være, at du har en kat og gerne vil etablere en kattelem i bagdøren. Det kan derfor være nødvendigt at bestille en dør med træfyldninger, som har plads til, at der kan monteres en kattelem i døren.

Herudover er der hensyntagen til lovkrav som fx, at der kan være krav til nødudgang i dine nye vinder eller krav til sikkerhedsglas.

Der er mange flere tekniske ting, som der kan tages hensyn til, og ovenstående er bare et lille udpluk. Vores erfarne konsulenter kan med udgangspunkt i dine behov komme med vejledning og gode input til, hvad der vil være vigtigt for dig at overveje, når du skal have nye vinduer eller døre.

Indbrudssikring

Indbrudssikringen i dine nye vinduer og døre er også relevant. Vinduespladsen tilbyder forskellige løsninger, der opfylder dine behov. Det kan f.eks. være nødvendigt med metaltremmer indvendigt i dine kældervinduer for at øge indbrudssikringen, hvis dine kældervinduer befinder sig i et særligt udsat område. Eller det kan være, at bagdør og hoveddør skal leveres med mere indbrudssikre lukke- og låsesystemer. Der er måske behov for sikkerhedsglas i dine vinduer, som vender ud mod terrassen, eller ekstra låse på dine vinduer. Vi tilbyder også metalspir, som monteres imellem karm og ramme i udadgående døre, således at tyven ikke kan save hængslerne over og komme ind den vej.

Du kan læse mere, på vores side dedikeret til indbrudssikring af vinduer og døre

Vedligehold af dine vinduer og døre

Når man køber nye vinduer og døre er det vigtigt at overveje, hvor meget man har tid og lyst til at udføre vedligehold. Dette skal holdes op imod de andre fordele og ulemper, som er beskrevet i punktet omkring materialetyper. Der findes generelt ingen nye vinduer, som er helt vedligeholdelsesfrie. Dine nye vinduers hængsler skal smøres efter behov, dine nye døres hængsler og låsesystemer skal også smøres og justeres efter behov. Vinduer og døre som er oilerede – fx mahognivinduer og mahognidøre – skal olieres 2 gange årligt med hårdttræsolie. PVC/plastvinduer og træ-alu vinduer bør påføres voks efter behov. Tætningslister på både vinduer og døre skal efterses 1-2 gange om året og rengøres for urenheder efter behov. Malingen på malede vinduer skal vedligeholdes efter behov.

Læs evt mere om vinduer og døres vedligehold på Vinduesindustriens Gode råd og fakta

Garanti på dine nye vinduer og døre

Det er vigtigt, at der er garanti på dine nye vinduer. Vinduespladsen tilbyder en udvidet garanti på 5 år på alle nye vinduer og døre. Garantien dækker dog ikke fejl, som kan henføres til manglende vedligehold, forkert brug eller slitage af dine nye vinduer og døre. Læs mere om garantien under produktbilag.

Hvordan udskifter du dine vinduer

Den nemmeste måde at udskifte dine vinduer på er at bestille vinduerne og dørene hos Vinduespladsen inklusiv levering og montering. Så skal du ikke røre en finger selv. Vinduespladsen tilbyder både at opmåle, producere og levere samt at montere dine nye vinduer og døre. På den måde undgår du meget arbejde ved selv at skulle klare det hele. Herudover er det en fordel, at du kun har én at skulle henvende dig til vedrørende udskiftningen af dine vinduer og døre. Der er mange kunder, som selv indkøber vinduer, og som oplever, at oplevelsen kunne være lidt bedre. Det kan eksempelvis være de kunder, som uheldigvis glemmer at fratrække luft omkring vinduerne – imod muren – hvorefter vinduerne ofte slet ikke kan monteres.

Opmåling af vinduer – med garanti

Når du bestiller en gratis opmåling hos Vinduespladsen sammen med et tilbud på montage, garanterer Vinduespladsen, at målene passer, og at vinduerne kan monteres. Det kan lyde banalt, men det har en kæmpe betydning for dig.

Undersøgelser viser nemlig, at mere end 25 % af de vinduer, som måles op har forkerte mål. Og der er ikke noget mere ærgerligt, end at man ikke kan bruge sine nyindkøbte vinduer. Det slipper du for ved at vælge en totalløsning hos Vinduespladsen.

For at undgå fejl er det blandt andet vigtigt, at den, der skal montere de nye vinduer og døre, også foretager opmålingen. Det er for at undgå, at der kan være uenighed om, hvilke mål, som passer bedst. Vinduespladsens montører ved, hvordan vinduerne skal monteres, og også hvilke mål som der er brug for.

Når du har bestilt en gratis opmåling, vil du blive kontaktet af Vinduespladsens konsulent. Han vil sammen med dig i telefonen gennemgå din udskiftning til nye vinduer og døre og så vidt muligt give dig en overslagspris. Herefter aftaler i en dato, hvor vi kan komme og foretage opmåling til dine nye vinduer og døre. 

Hvis du vil vide mere, kan du læse om vores vinduer og døre på mål her.