Hoveddøre

Hoveddøre, facadedøre eller yderdøre.

Hvis du overvejer at udskifte dine hoveddøre, facadedøre eller dine andre yderdøre er der mange ting at tage stilling til. Mange af overvejelserne er de samme som er beskrevet under punktet nye vinduer og omhandler blandt andet : Udseende af din nye hoveddør, facadedør eller yderdør, materialevalg, indbrudssikkerhed, vedligehold, garanti og opmåling samt hvordan man udskifter sine hoveddøre, facadedøre eller yderdøre.

Den nemmeste måde at udskifte dine yderdøre på er at udfylde formularen på forsiden med ”Få hjælp til hele din udskiftning af vinduer og døre”. Du skal blot oplyse dit navn og telefonnummer så vil du blive ringet op af en erfaren konsulent som kan vejlede dig i valget af en ny hoveddør eller facadedør. Se mere om ovenstående punkter under nye vinduer Ellers er der herunder en uddybning af ovenstående punkter men med fokus på yderdørens funktion.

Hoveddøre med udskæringerHoveddøre af egetræFacadedøre med glasudskæring

Boligens yderdøre.

Alle din boligs yderdøre er vigtige men der er forskel på om døren sidder i facaden på et hus, hvor i huset den er placeret eller den for eksempel sidder i indgangen til en lejlighed.

En facadedør er jo i virkeligheden en fællesbetegnelse for alle yderdøre som sidder i husets facade og kan splittes op i

Hoveddøre.                 
Bryggersdøre. 
Kælderdøre og bagdøre
Terrassedøre
Skydedøre og foldedøre
Altandøre
Halvdøre
Indgangsdøre til lejligheder i opgange.

Uanset hvor din yderdør sidder er der forskellige behov som døren skal opfylde og derfor forskellige ekstra overvejelser.

Nye hoveddøre.

Med hensyn til udseende er husets hoveddør normalt den vigtigste yderdør. Det er den fordi den præsentere huset og er dermed en vigtig del af husets design og ansigt udadtil. Hoveddøre skal helst passe ind i boligens design men der behøver ikke altid være ensartethed imellem døre og vinduer. På den måde kan man nemlig tilføre boligen et lidt mere spændende udtryk. Se for eksempel forskellen i design i billederne herunder.

Hoveddøre og yderdøre med sidepartiHoveddøre med sidepartiYderdøre som fyldningsdør

Der er langt de største muligheder for at variere udseendet af hoveddøren hvis man vælger en dør som er fremstillet af træ. Det skyldes at der er større muligheder for at tilpasse inddelinger, farve og udskæringer. En hoveddør fremstillet i pvc eller træ-alu kan for eksempel ikke udføres som dørene på billedet herunder

Dobbelte hoveddøreDobbelte yderdøre m glas Fordøre og yderdøre samt andre facadedøre

Det kan også lade sig gøre at lave hoveddøre som dobbeltdøre. Dobbeltdøre kan udføres på flere måder blandt andet med en centreret midterdeling som i ovenstående billede af en dobbelt hoveddør. Der mindre vedligehold i en dør fremstillet af pvc eller plast og i nogle huse passer det også fint ind – især hvis man ønsker et mere minimalistisk udtryk som fx dørene på billederne herunder.

Hoveddøre i træ-alu med glasHoveddøre i træ-alu i antrazitgråYderdøre i pvc

Nye bryggersdøre

Der er lidt andre krav til bryggersdøre. I de fleste huse sidder bryggersdøren lidt for sig selv og ikke så synligt. Bryggersdøre er nok den meste anvendte dør i huset og det er derfor særligt vigtigt med fokus på en god slidstyrke og holdbarhed netop her. Kan døren justeres i hængsler, er der ekstra bærehængsler i toppen af dørpladen, hvordan slides døren eller er der gjort noget for at gøre døren tæt? Er dørtrinnet lavet af hårdttræ som for eksempel mahogni, egetræ eller aluminium som alle har en høj slidstyrke. Bryggersdøren sidder i et vådrum og skal være stabil og fugtbestandig og der kan af den grund være behov for tilbehør som ventilation i døren. Også materialemæssigt er der forskellige fordele og ulemper.

Bryggersdøre i træ-alu.

En bryggersdør fremstillet i træ-alu eller plast har en lavere grad af vedligehold men kan bliver ridset af skoletasker, nøgler eller andre ting hvilket ikke er så nemt at udbedre efterfølgende. En bryggersdør fremstillet af træ bliver også ridset og skal males engang imellem. Udover dørens holdbarhed er det ofte en god ide at sætte råglas i bryggersdøren. Det er nemlig ikke altid at det er iorden at husets besøgende kan kigge ind på vasketøjet som ofte befinder sig her. Det er også i bryggersdøren at der normalt installeres indgang til husets kæledyr. For eksempel i form af kattelem til husets kat. Ved at forholde sig til ovenstående kan bryggersdøren indrettes så du bliver glad for døren i mange år.

Yderdøre som bryggersdøre med glasYderdøre som bryggersdøre med kattelemBryggersdøre med fyldninger som yderdøre

Kælderdøre og bagdøre

Der er mange sammenfaldende overvejelser imellem bryggersdøre, kælderdøre og bagdøre. Da de sidstnævnte tit sidder lavt og godt gemt væk er det her vigtigt med særligt fokus på fugtbestandighed og indbrudssikkerhed. Mange kælderdøre står af og til under vand eller i hvertfald i et miljø af høj fugtighed og her kan det være en stor fordel med en kælderdør af pvc som er mest fugtbestandig.

Indbrudssikkerhed er også vigtigt her hvor tyver kan få lov til at gøre sit arbejde i fred og ugenert. Der findes flere måder at indbrudssikre en bagdør eller kælderdør på. For eksempel kan man tilvælge flere grader af sikkerhedsglas hvis døren indeholder glas eller flere forskellige og mere indbrudssikre låsesystemer. Herudover kan det være en fordel at bagdøre og kælderdøre er uden glas. Så kan der ikke kigges ind og glasset kan ikke smadres.

Hvis man har en udadgående kælderdør kan det også være en fordel med metalspir i bagkanten af dørpladen. Metalspir forhindre at tyven kan save hængslerne over og komme ind på den måde. Indbrudssikkerheden i døren er altså også afhængig af hvordan døren er fremstillet.

Terrassedøre.

I modsætning til de fleste yderdøre er terrassedøre udadgående. Det virker mest naturligt når man går ud på terrassen at terrassedøren åbner ud af huset. Normalt er der frit udsyn til haven igennem terrassedøren og derfor er det vigtigt at overveje hvordan indretningen af dine terrassedøre skal være. Det kan for eksempel være irriterende hvis man installere en terrassedør ud mod haven som har en glasdeling lige i øjenhøjde. Eller hvis man har en flot udsigt fra stuen, at der så er valgt vinduer og terrassedøre med mange sprosser som hindrer udsynet.

Havesiden i huset vender ofte mod syd for at få mest muligt sol på terrassen. Men da man også har store glasflader i den retning bevirker det at der kommer meget varme og sollys ind i boligen. I et velisoleret hus kan man godt overveje om man skal installere solreducerende glas i sine terrassedøre for at stuen ikke bliver for varm at opholde sig i. Terrassedøre kan også laves som dobbelte terrassedøre hvis man ønsker mulighed for en lidt større åbning ud i haven. Læs mere om terrassedøre her

Dobbelt terrassedør i pvcTerrassedøre som dobbeltdør

Skydedøre og foldedøre.

Nogle ønsker at have så stor en fri åbning ud mod haven om sommeren som muligt. Det kan klares ved at installere en skydedør eller en foldedør. Foldedøre kan fremstilles med helt op til 8 dørplader som kan foldes til siderne. Når foldedøren er åben er der en stor fri åbning som giver masser af lys og luft ind i boligen. Det er særligt dejligt om sommeren. Alternativt kan man vælge en skydedør som også kan skabe en nogenlunde stor åbning. Læs mere om skydedøre her

Da skydedøre og foldedøre har ret store glasarealer er det her især vigtigt at overveje om man skal installere 3-lags superisolerende energiruder for at begrænse varmetab og undgå kuldenedslag. Hvis en termorude med en stor overflade blive koldere end indetemperaturen kan der nemt opstå træk og kuldenedslag fordi luften tættest på glasset nedkøles og falder nedad.

Montering af skyde og foldedøre.

Skydedøre og foldedøre er vanskelige at installere. Hvis man ikke før har installeret vinduer og døre er det en dårlig ide at forsøge sig med en skydedør eller en foldedør. De skal nemlig begge montere meget nøjagtigt og omhyggeligt og selv de mindste unøjagtigheder kan forårsage at døren ikke kører perfekt. Det er derfor vigtigt at overveje hvem man får til at klare opgaven og her er Vinduespladsens erfarne tømrer det rigtige valg. Læs mere om foldedøre her.

Skydedør til terrassenDobbel terrassedør med sprosser

Altandøre.

Altandøre er terrassedøre som står på en altan med den forskel at de i de fleste tilfælde er indadgående. Det er fordi der ikke er for meget plads på altanen og derfor lader man døren være indadgående. Mange gange kan det være en fordel at lave altandøren som en dobbeltdør for at få dørpladerne så sm alle som muligt. Det samme med varmeindfald gør sig gældende her idet altandøre også kan gå ind i for eksempel et soveværelse. Her kan der også være behov for ventilation så man kan lufte ud mens man sover. Man kan eventuelt overveje en drejekipdør som kan kippe ind soveværelset og lufte ud på den måde.

Halvdøre.

Halvdøre er en yderdør hvor dørpladen er delt horisontalt i to dørplader som kan åbnes en ad gangen. På den måde kan man lufte ud og holde husdyrene inde på samme tid. Halvdøre kan monteres alle steder hvor der er plads til en yderdør og de anvendes både som hoveddøre, bryggersdøre og køkkendøre til terrassen.

Halvdøre til bryggersHalvdør som hoveddøreHalvdør som facadedøre

Indgangsdøre til lejligheder i opgange.

Indgangsdøre til lejligheder er i virkeligheden en indvendig døre hvor der oftest er krav til brandsikkerhed. Det kan for eksempel være en BD30 dør som er BrandDæmpende i 30 min. Læs mere om det her under indvendige døre eller på vores hjemmeside www.indvendigedøre.dk som kun omhandler indvendige døre. Læs mere om branddøre her